top of page

Et anderledes blik på Merkur og Venus i dit horoskop

På fremmarch - og tilbagetog.

 

I foråret 2025 er der er et sjældent sammenfald mellem Merkur og Venus’ retrograde bevægelser, vendepunkter og brændpunkter. Det er faktisk så usædvanligt, at det blev inspirationen til denne workshop.

 

På workshoppen ser vi på deres dans i foråret og sætter mere generelt fokus på Merkur og Venus' retrograde bevægelser – inklusive skyggeperioderne og de vigtigste tidspunkter – ”stationerne” - som vi især kan lære af.

 

Selv om ordet "retro" ofte forbindes med nostalgi og gamle tiders mode – som de tidlige mobiltelefoner, der nu er i høj kurs, eller de gamle sko, mit barnebarn netop har scoret ("de er helt hot lige nu") – så rummer retrograde planeter en dybere betydning.

 

Ja, de leder os tilbage til fortiden, men de minder os også om, at vi ikke kan forstå fremtiden uden at kigge tilbage på de erfaringer, vi allerede har gjort os. Især Merkur og Venus, der i øjeblikket står overfor spændende, og mere eller mindre akut forstående situationer, er ikke kun optaget af fortidens læring, men også med, især den nære, fremtid. De forbereder sig på deres konjunktion med Solen, den retrograde forbrænding.

 

Workshoppen

Formålet med denne workshop er at skabe et rum, hvor vi kan lære af hinandens unikke erfaringer og oplevelser relateret til Merkur og Venus’ stationer og sløjfer. Hvor i sin retrograde cyklus var Merkur og Venus da du blev født? Og hvilken betydning har det haft i dit liv indtil nu?

 

Vi bringer hver især noget særligt med os, og mangfoldigheden er netop det, der gør det så spændende og lærerigt.

 

De bagvedliggende dyrekredstegn siger meget omkring scenariet;

 

I Krebsen lærer vi fx måske om forbindelsen til hjemmet og familiens historik. I Vægten handler det om partnerskab og den "gyldne middelvej". I Skytten inviteres om fysiske og mentale grænser, udvidelse af horisonter og at vokse både i det indre og det ydre.

 

Workshoppen er derfor en unik mulighed for at dykke dybt ned i temaer, der har formet vores liv, og finde inspiration i de erfaringer, vi deler.

 

Målgruppe

Workshoppen henvender sig til både erfarne og mindre erfarne astrologer og studerende.

 

Forudsætninger

For at deltage er det en forudsætning, at du har kendskab til planeter, tegn og de progressive ("sekundære") planeter (1 dag efter fødslen = 1 år efter fødslen).

 

Det er afgjort en fordel, hvis du hjemmefra har kigget i efemeriden og fundet ud af, hvornår i din biografi:

  • Progressiv Merkur gik i konjunktion med progressiv Sol og hvornår Merkur blev stationær.
  • Progressiv Venus gik i konjunktion med progressiv Sol og hvornår Venus blev stationær.

 

Litteratur

Vi opfordrer til at læse disse tre indlæg på IC Instituttets blog:

 

Det sjældne sammenfald mellem Merkur og Venus i 2025

 

Retrograde planeter - planetens rejse gennem sløjfen

 

Venus vender tilbage

 

Som det forhåbentlig fremgår af de nævnte indlæg, giver kendskab til stationerne og de mellemliggende faser os en dybere og mere nuanceret forståelse af planeternes tilstand, adfærd og potentiale – uanset om vi tolker fødselshoroskoper eller beskriver de nuværende konstellationer i medierne.

Et anderledes blik på Merkur og Venus i dit horoskop

kr 800,00Pris
Antal
  • WORKSHOPPEN AFHOLDES SØNDAG D. 4. MAJ KL. 9.30-14.30.

    ​På IC Instituttet, Ringstedgade 6.

  • Workshoppen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte og maksimum 12 deltagere.

    Har du tilmeldt dig og betalt og holdet imod forventning ikke gennemføres, har du ret til at få det fulde beløb refunderet. Eventuelle øvrige udgifter forbundet med din tilmelding, kompenseres ikke.

     

    Fortrydelsesret

     

    Når du tilmelder dig har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du kan få pengene tilbage hvis du inden for 14 dage fortryder dit køb/ din tilmelding. IC Instituttet har dog ret til at kræve, at du betaler de gebyrer, som instituttet har afholdt ifm dit køb. Gebyrets størrelse varierer og afhænger af betalingsløsningen, men er i øjeblikket mellem 0-2,6 % af købsprisen. Ved bankoverførsel er der ingen gebyrer pålagt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret - vi er både online og i København

Tak for din tilmelding!

© 2023 IC Instituttet

Logo råhvid (1).png
Kortlogoer_edited.png
bottom of page