Astrologiens fundament er det rette sted at starte, hvis du ønsker en solid forståelse af grundbegreberne i astrologien, astrologiens oprindelse, horoskopets opbygning og sammenhængen mellem astronomi og astrologi.
Astrologiens fundament er på en gang et selvstændigt kursus og starten på vores diplomgivende astrologiuddannelse - du vælger selv.
Målgruppe
Astrologiens fundament er henvendt til begyndere og nysgerrige med begrænset eller ingen kendskab til astrologi. Det er også for dig, der har en vis viden om astrologi, eksempelvis ved at have lyttet til podcasts eller læst artikler og andet på nettet, men savner en solid forståelse af astrologien.
Målsætning
Målet med Astrologiens fundament er, at du har opnået en solid forståelse af astrologiens arketyper, horoskopets enkelte dele og deres betydning for helheden samt en grundlæggende forståelse af astrologiens oprindelse og hvordan astrologien bruges i dag.
Beskrivelse
Astrologiens fundament er starten på din rejse ind i astrologiens fascinerende verden. Du vil nok, som os andre, opdage, at det er en rejse for livet. For du vil ganske enkelt ikke kunne slippe astrologien igen når først du har erfaret, hvad den kan. Der er i virkeligheden stof nok til mere end ét liv.
Vi starter med fundamentet. For vi tror på, at et solidt fundament er vigtigt for at kunne bygge videre, både i højden og i bredden. "Du skal kravle før du kan gå" kunne man sige. Det handler dog samtidig om, at du må tage de første skridt, før du helt kan gå. Vi bygger sammen din grundviden op - og du er en aktiv del af undervisningen lige fra starten.
Omdrejningspunktet på Astrologiens fundament er horoskopets opbygning og de 3 væsentligste bestanddele af horoskopet: Planeter, tegn og huse. Målet er, at du har opnået en forståelse for såvel den astronomiske dimension som den symbolske tydning.
Den grundlæggende astronomi indebærer fx en forståelse af, hvordan et horoskop bliver til og hvilken betydningen fødselstid- og sted har for horoskopet og hvordan planeternes cyklus omsættes til horoskopet.
Vi arbejder med de astrologiske grundbegreber og arketyper på en grundig og systematisk måde. Vi begynder også så småt at kombinere de enkelte dele – planeter, tegn og huse – og lægger dermed fundamentet for Tydning af horoskopet.
Metoder
Undervisningen består af en kombination af dialogbaseret gennemgang af materiale, cases, øvelser, gruppearbejde, hjemmeopgaver mv. Det er her, vi opbygger fundamentet og øvelser og hjemmeopgaver vil derfor være tilpasset hertil. Undervisningen er dialogbaseret og de studerende forventes at være aktivt deltagende. De studerende egne horoskoper inddrages når relevant.
Forudsætninger
Du kan starte på dette hold uden forhåndskendskab til astrologi. Der kan være forskelle i det faglige niveau blandt de studerende, dog er forløbet tilrettelagt på en måde, der tilgodeser begyndere.
Online og fysisk undervisning
Vi udbyder Astrologiens fundament online og med fysiske fremmøde. Du finder datoerne for for næste fysiske hold her på siden. For oplysninger om online holdet, se her:
Astrologiens fundament v/ Eva Ganvig
ASTROLOGIENS FUNDAMENT STARTER NÆSTE GANG DEN 4. FEBRUAR 2025
(se også online holdet her)
Underviser: Eva Ganvig
AKTUELT HOLD v/ Louise Bunnage
Mandag d. 18. november kl. 18.30-21.00
Mandag d. 25. november kl. 18.30-21.00
Mandag d. 2. december kl. 18.30-21.00
Mandag d. 9. december kl. 18.30-21.00
Ingen undervisning i uge 51, 52 og 1
Mandag d. 6. januar kl. 18.30-21.00
Mandag d. 13. januar kl. 18.30-21.00
Mandag d. 20. januar kl. 18.30-21.00 (erstatningsmodul)
Med forbehold for ændringer.
Astrologiens fundament gennemføres ved minimum 5 og maksimum 16 deltagere. Har du tilmeldt dig og betalt og bliver holdet imod forventning ikke gennemført, har du ret til at få det fulde beløb refunderet. Eventuelle øvrige udgifter forbundet med din tilmelding kompenseres ikke.
Fortrydelsesret
Når du tilmelder dig, har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du kan få pengene tilbage, hvis du inden for 14 dage fortryder dit køb/ din tilmelding. IC Instituttet har dog ret til at tilbageholde eventuelle gebyrer, som instituttet har afholdt ifm dit køb. Gebyrets størrelse varierer og afhænger af betalingsløsningen, men er i øjeblikket mellem 0-2,6 % af købsprisen. Ved bankoverførsel pålægges ingen gebyrer.
Har du forhåndstilmeldt dig i god tid, kan du frem til 1 måned før opstart melde dig fra imod et gebyr på 200 kr. Hvis du vælger at skifte til et andet hold eller at tage imod et tilgodebevis pålægges ikke gebyr. Er der mindre end 1 måned til opstart, kan du melde dig fra imod et gebyr på 600 kr.