Venus
Astronomisk og astrologisk
Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales
ofte som Jordens søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme
størrelse og masse.
Venus fuldfører et omløb omkring Solen på ca. 7 måneder og 11 dage, men
den roterer endnu langsommere: én gang på knap 8 måneder. Modsat de
fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs.
den drejer sig fra øst mod vest, modsat den bevægelse vi kender på
Jorden. Venus´ omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til
baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af
den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus. Venus og Merkur
er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.
Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden
beskaffenhed. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver anledning til
en stærk drivhuseffekt på Venus. Temperaturerne overalt på planetens
faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset
om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra
Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade.
Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi
luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et
betydeligt vindpres.
Udforskning af Venus
Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på
Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en
stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og
undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to
sonder, Venera 9 og Venera 10 til at lande på den faste overflade,
fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.
I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade
under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består
primært af svovlsyre og svovldioxid. De reflekterer lyset på samme måde,
som sne gør, hvilket bevirker, at Venus er så klar at kigge på, set
udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men observatører på
Jorden kan kun se de hvide skyer. Et berømt fænomen i Venus’ atmosfære
er ”aske-lyset”, hvor den ubelyste del af Venus kan stige i lysstyrke en
måned eller to før og efter nedre konjunktion. Konjunktion er når to
himmellegemer ser ud, som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem
fra Jorden. For Merkur og Venus der ligger mellem Solen og Jordens bane,
betyder konjunktion dog også, hvor disse befinder sig i forhold til
henholdsvis Jorden og Solen. I nedre konjunktion befinder planeterne sig
mellem Jorden og Solen, og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen,
set fra Jorden.
I toppen af Venus´ skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene
kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det
bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.
Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på
planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget
radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør
atmosfære er endnu ikke forklaret.
Morgen- og aftenstjernen
Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden)
aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar
stjerne lige før solopgang (og omtales da som ”morgenstjernen”) eller
lige efter solnedgang (”aftenstjernen”). De bedste observationsforhold
er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang)
eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde
er Venus 47° fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 102 mio. km, er
det bedre, end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 41
mio. km), da vinkelafstanden til Solen her er nul.
Historisk set
Allerede i det 17. århundrede opdagede Galileo Galilæi, at Venus havde
faser ligesom Månen, og disse faser beviste, at den kredsede om Solen og
ikke om jorden, det var et af de første modbeviser på den gængse
geocentriske model.
Eftersom Venus er et af de stærkest lysende objekter på himlen, har den
været kendt og værdsat siden tidernes morgen. Den er beskrevet i
Babylonske tekster fra 1600 før vor tidsregning, som Isthar (Sumerisk:
Inana), der symboliserede det kvindelige og var kærlighedens gudinde. I
det gamle Ægypten og i det antikke Grækenland havde Venus to navne: et
for sin rolle som morgenstjerne og et for sin rolle som aftenstjerne.
Grækerne kaldte morgenstjernen Phosphoros - den der bringer
lys/morgengry og aftenstjernen Hesperos (den der bringer lys om aftenen)
også referet til som Lucifer (lysbæreren) den faldne engel. Senere blev
den samlet i et begreb og fik navnet Aphrodite.
Mayacivilisationen opfattede Venus som en meget vigtig faktor og
udviklede en religiøs kalender baseret på Venus´ bevægelser. Ud fra den
kunne de bestemme gode tidspunkter for f.eks. krig! De var opmærksomme
på Venus´ synodiske omløb (to på hinanden følgende nedre konjunktioner)
og kunne beregne dem ned til en hundrededel af en dag.
I vestlig alkymi repræsenterede Venus metallet kobber, og i antikken
brugte man pudset kobber til spejle og opfattede Venus som den spejlede
gudinde.
Astrologisk
Med herskerskab både i Tyren og Vægten har Venus to vigtige
hovedfunktioner: penge og kærlighed, men lad os starte med rene
Venusiske toner. Venus er symbol på det kvindelige, på vores feminine
sider, hvad enten vi er mænd eller kvinder, men også specifikt på
"kvinder". Hver gang der er en kvinde involveret, er Venus i spil.
Psykologisk er der tale om anima, det kvindelige i os alle og de
kvinder, vi møder i det ydre liv. For manden er hun den indre
kvindelighed, musen der inspirerer ham. Skønhed, ynde, charme,
tiltrækningskraft er Venus´ varemærke. Venus er knyttet til kreativitet,
kunst og specielt æstetik. Ofte stærkt fremhævet i kunstneres horoskoper.
Venus er altid sød, opfører sig pænt, har manerer, der passer til de
bonede gulve. Den søger balance, at alle får lige muligheder, og dens
metoder omfatter diplomati, venlighed, at behage omgivelserne og at
tilpasse sig. Vægtvenus er specielt harmonisøgende, blid og kærlig.
Venus slapper af, tager imod og omslutter. Kærlighed, romantik og
partnerskab er centralt for Venus og at indgå i et samvær, et samarbejde
eller andet fællesskab. Venus trives i samspillet med andre.
Tyrevenus er meget mere kontant, det drejer sig om penge, værdier, de
varige helst. Venus er den lille lykkebringer, det lille
overflødighedshorn ikke mindst materielt. Venus er også sensuel,
sanselig, nydende, gerne på et fysisk plan. Livet må gerne være
komfortabelt og enkelt, men det må også gerne indeholde luksus,
livsnydelse, fornøjelser. Skønheden kommer ikke kun indefra, Venus er
knyttet til alle former for smykker, mode, parfume, sminke som forsøger
at forskønne kroppen.
Skønheden
Skønheden skal også helst være til stede i omgivelserne, Venus trives
ikke i grimme miljøer. Igen er æstetikken vigtig, der skal være balance,
farverne skal harmonere, der må ikke være støj, lugt eller disharmoniske
elementer. Venus har travlt med at skabe balance og ro, når omgivelserne
ikke serverer dette. "Simple living" er for Venus ikke ensbetydende med
en bar pære ned fra loftet. Men det er en enkel livsstil, der er til at
overskue og ikke giver for mange udfrodringer. Klassiske linier og enkle
former, gyldne snit og igen balance.
Planter og her specielt blomstrende planter er et Venustema. Gartneren
leger også med farver og harmoni, men på et konkret fysisk plan. Som en
kollega har observeret, så får man blomster, f.eks.når Venus går over
ens descendant.
Venus er fredsmægler, udpræget pacifist og har det dårligt med kiv og
strid. Den finder løsninger, der gavner alle parter, den søger
kompromisser, oplever synergien, når to mennesker finder et fælles
udgangspunkt.
Medaljens bagside
Nu er Venus ikke lutter lagkage, selv om den elsker søde sager, der er
altid en bagside. Venusiske mennesker kan blive meget dvaske og dovne,
magelige, selvforkælende, narcissistiske. De er forfængelige, glider af
over for problemer, har ikke lyst til besvær eller ansvar. Kan vi ikke
bare nyde hinanden og samværet og tage vanskelighederne en anden gang?
Hvad kan du lide? Venus fortæller noget om vores smag, hvad vi synes om
og ikke synes om, hvad der skal til for at tilfredsstille vores sanser.
Venus er ikke kompliceret, der er noget, der er rart, føles godt, smager
godt, og så holder vi os til det, vanens magt er en side af Tyrevenus.
Alt, der kommer ind gennem de fem fysiske sanser, kommer forbi Venus,
den er meget kropsnær.
For mange søde sager og for lidt motion giver en cocktail, der sætter
sig på sidebene, den skønne Afrodite bliver ret buttet med årene, men
bevarer altid et element af noget smukt og tiltrækkende.
