Saturn
Astronomisk og astrologisk
Saturn er uden tvivl den smukkeste planet i Solsystemet. Det skyldes
planetens imponerende ringsystem, der formentlig er en måne, som er
blevet flået i stykker af planetens tyngdekraft.
Saturn er Solsystemets næststørste planet og den sjette fra Solen.
Saturn er ligesom Jupiter en gasplanet. Atmosfæren indeholder 96,3%
brint og 3,3% helium. Den har et omløb om Solen på ca. 29½ år, om sig
selv 10,7 timer. Saturn er fladtrykt ved polerne grundet blandingen af
en hurtig omløbstid, lav massefylde og flydende tilstand. De andre
gasplaneter er også fladtrykte, men i mindre grad end Saturn.
Selvom Saturns indre kerne har en betydelig tættere masse end vand, er
den gennemsnitlige tæthed som en gasplanets. Saturn er ca. 95 gange
jordens masse, mens Jupiter er 318 gange. Man mener, at Saturns
strukturelle opbygning ligner Jupiters, med en lille hård indre kerne
omgivet af gasarter. Saturn har et varmt indre og udstråler mere energi,
end den modtager fra Solen. Den største udladning skyldes en mekanisme
kaldet "Slow gravitional compression" (et rigtigt Saturnudtryk i alle
tre led).
Ringsystemet
Selv i en lille stjernekikkert ses planetens meget smukke ringsystem.
Set med teleskoper på Jorden ser ringen ud til at bestå af tre dele, men
rumsonder har vist, at der i virkeligheden er tale om tusindvis af
ringe. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for
Saturn, men det har senere vist sig, at både Jupiter og Uranus har
tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer.
Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. A og B ringene er de
mest lysstærke, og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to
ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. C-ringen er svag og
overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med
amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er
ekstremt svage. Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre
måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen
Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads.
Ringen består af is og isbelagte småsten. De største stumper er ca. på
størrelse med en bus, mens de fleste ‘ring-stumper’ kun er få centimeter
store.
Saturns måner
Saturn har også en stor familie af måner - ialt 62. De fleste af disse
måner er ganske små, men den største måne, Titan, er Solsystemets
næststørste måne. Titan er den eneste måne i Solsystemet, der har en tæt
atmosfære. Et andet fænomen, der er unikt for Saturns system af måner,
er samspillet mellem Epimetheus’ og Janus’ omløbsbaner: Hvert fjerde år
kommer de så tæt på hinanden, at deres tyngdefelter får dem til at bytte
deres næsten ens omløbsbaner.
Nogle af de måner, man har opdaget for nylig, er blot et par kilometer
store, og teknisk set er hver eneste af de partikler, der danner Saturns
ringsystem, i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtagen
grænse for, hvad der er en lillebitte måne, og hvad der er en stor
ring-partikel.
I juli 2004 ankom NASA’s rumsonde Cassini til Saturn. Cassini medbragte
den europæiske minisonde, Huygens, der blev landsat på Titan i januar
2005. Planetforskerne mener, at forholdene på Titan minder om Jorden, da
den var meget ung. Det er derfor ikke utænkeligt, at undersøgelserne af
Titan kan give ny viden om, hvordan livet er opstået.
Atmosfære
Saturns atmosfære udviser samme tendens til "bånd", som man ser på
Jupiter, men båndene på Saturn er langt svagere og løsere i deres
struktur. Der er et lag med isskyer med en temperatur på ca. 153 graders
frost. Vindene på Saturn hører til solsystemets hurtigste. Der er
observeret store storme på Saturn, men ikke så langvarige, som dem på
Jupiter. Et gentagent fænomen "The great white spot" opstår ca. hvert
30. år. Det blev observeret i 1876, 1903, 1933 og 1960, hvor stormen i
33 var den mest kendte. Hvis perioden holder stik, vil den næste storm
komme omkring 2020. Ved nordpolen er en mystisk sekskantet skyformation,
som astronomerne ikke har fundet forklaring på.
Historisk og mytologisk
Da Saturn hører til de planeter, man kan se med det blotte øje, har den
været kendt siden forhistorisk tid. Babylonske astronomer observerede
systematisk og nedskrev observationerne af Saturn.
Romerne gav planeten navn efter deres gud Saturnus (svarende til den
Græske gud Kronos), som var gud for jordbrug og høst, for tiden og det
ordnede univers. Saturn var gift med Rhea, som samtidig var hans søster.
De fik blandt andet børnene Hades (Pluto) og Poseidon (Neptun). Kronos
(Saturn), Rhea og deres søskende gik iøvrigt under betegnelsen titaner.
Derfor hedder Saturns største måne også Titan. Diverse Saturnske måner
er opkaldt efter titanere og de dødelige giganter.
Kronos er i græsk mytologi en titan, søn af Uranos og Gaia, Himmel og
Jord. Han tog magten fra sin far, kastrerede ham og sendte ham ned i det
dybeste Tartaros. Advaret af en spådom om, at han selv ville blive
styrtet af en søn, slugte Kronos alle de børn, hans søster Rhea fødte
ham. Da Rhea til sidst rakte Kronos en indsvøbt sten i stedet for den
nyfødte Zeus (Jupiter), blev den kommende olympiske gudekonge reddet og
tog senere magten fra Kronos.
Selv om græsk og romersk mytologi flyder sammen, kan man dog stadig se
en forskel på Saturnus og Kronos, idet Saturnus har en mere fremtrædende
position i den romerske religion. Han var her en slags frugtbarhedsgud.
Festen Saturnalia blev fejret til ære for Saturnus.
Efter mellemøstligt forbillede opkaldte grækerne og romerne den
"syvende" planet og den "syvende" ugedag (lørdag) efter guden Kronos /
Saturnus. Denne dag hedder stadig i dag Saturday på engelsk.
Astrologisk
Saturn er, som ovenfor nævnt, knyttet til tiden, til gamle mennesker,
alt der trækker i langdrag, er kronisk, langvarigt, for sent, forsinket
og alt, der har en alder, er gammelt. Hertil hører også at være
konservativ, gammeldags. Tiden, når den er moden, når forarbejdet er
gjort og også skæbnen, det uundgåelige, som du har sået, skal du høste.
Hvornår "klokken har slået". Dermed er den også forbundet med erfaring,
det man har lært sig over tid, oftest via praktiske tiltag, forsøg og
fejl metoden. En anden tidsting er tålmodighed, at man ved, ting tager
tid, og at tid heler sår. Og til sammen giver det stabiltet, en anden
Saturndyd.
Saturn er en arbejdshest, pligt før fornøjelser, og Saturnprægede
mennesker er meget pligtopfyldende, ansvarsbevidste, med stor
selvkontrol og selvdiciplin, i det hele taget er disciplin et rigtigt
Saturnord! Saturn arbejder støt og roligt (tid), er konsekvent,
flittig, stræbsom, ambitiøs og målrettet, har man sat sig et mål, bliver
der lagt sten på sten, til målet er nået. I øvrigt hører Saturn til
"kontrolfreaksene", har brug for at have styr på ting.
Styringen er så præget af regler, skik og brug, struktur, systematik og
solid planlægning. Samtidig står Saturn også for autoritet, magt,
faderfigurer, også de forlængede - samfundets rygrad af instanser, der
sørger for at tingene fungerer. Men som også gror fast i poster og
stillinger, hvor de har indflydelse. Pedanten og skrankepaven, der
holder sig til bogstaven i reglementer og vedtægter, er også en Saturnfigur.
Saturn befinder sig i realiteternes verden, er nøgtern, praktisk, saglig
og jordnær. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke. Ting skal bevise deres
værdi. Den kender konsekvenserne af sine handlinger. Saturn er god til
en koncentreret indsats, kan tage skyklapper på og arbejde med præcist
det, der kræves for at løse en opgave.
Minussiderne
Hvor Jupiter fokuserer på alle de skønne muligheder og åbne døre, er
Saturn sortseeren, den der på forhånd forventer lukkede døre, fiaskoer,
nedture, som ser forhindringer, mangler, fejl, og ofte i den forbindelse
virker intolerant, der er ikke ubegrænsede muligheder, og der er kun én
metode, den gammelkendte, gennemprøvede, som også vores bedstefar
brugte, og som traditionen foreskriver. Saturn er skeptisk, den hæmmer,
indskrænker, giver barrierer, problemer, besvær. Den skaber grænser. Den
tager sorgerne på forskud, for kan det gå galt, så går det galt i
Saturns livssyn. Der er altid en sten i skoen.
Dette er klart med til at give andre Saturnegenskaber som
mindreværdsfølelse, komplekser, skyhed, tillukkethed, Saturnmennesker er
generte, kejtede, indadvendte, holder sig tilbage, er forsigtige,
nøjsomme og isolerer sig ofte. Med nøjsomheden følger nogle gange
behovet for askese, man kan leve på en sten. Når Saturn viser sig fra
sin rigtig negative side er den hård, ufølsom, depressiv, tvangspræget
og angstfyldt. Den hårde dommer, den indre tysklærer, den fordømmende
forælder, Saturn giver ikke ved dørene, du skal gøre dig fortjent til
dens gaver. Vores skyggesider kommer ofte til udtryk gennem Saturn. I
gamle dage var opdragelsen ofte Saturnisk kæft, trit og retning. Men
kunne også være det at lære at tage ansvar og gøre sin pligt.
Saturnsignaturer
Både på det ydre og det indre plan er Saturn en læremester, der stiller
krav, en alvorlig, streng, måske kommanderende, men også retfærdig
person. Når ting tages seriøst, er Saturn i spil. Den er eksperten, der
indgyder respekt, for den har arbejdet intenst med tingene, er en
kompetent medarbejder, der gør sit job ordentligt. Saturn er professionel.
Saturn er sammentrækkende, kold og krystalliserende, så vinterens sne og
is er Saturnrelateret. Derudover er den knyttet til bly, sten, miner,
læder, huder, og i det fysiske legeme er den knyttet til hår, hud,
knogler, tænder og knæ. Den er vores skelet, vores grundstruktur, der
holder os oppe og samlet. Saturn giver os rygrad.
Erhvervsmæssigt søger Saturn en vigtig position, den er magtbetonet og
trives godt i autoritetsudøvende stillinger, gerne indenfor det
offentlige, med uniform og pension i sigte. Tryghed og enkle fornuftige
regler at holde sig til. Bureaukrati er ok. Ofte er den også involveret
i hårdt, slidsomt fysisk arbejde i miner, med beton, i kulde eller den
arbejder med historie, på museum eller i arkiver. Under alle
omstændigheder møder den til tiden og gør sit arbejde grundigt.
