Merkur
Astronomisk og astrologisk
Merkur er den planet, der er tættest på Solen og den mindste i vores
solsystem med en omløbstid om Solen på 87,969 dage. Planeten er mindre i
diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har
større masse end disse. Merkurs kredsløb har den største excentricitet
af alle Solsystemets planeter og den mindste aksehældning. Planeten
roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to omløb om
Solen. Perioden med retrograd bevægelse set fra Jorden, varierer mellem
8 og 15 dage. Dette store spænd skyldes planetens store baneexcentricitet.
Planeten blev opkaldt efter den romerske gud Merkur, fordi planeten
bevæger sig så hurtigt i sin bane, Merkur var gudernes budbringer.
Merkur har mindst været kendt siden sumerernes tid (3. årtusind f.Kr.).
Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede
registreringer blev foretaget af babylonierne, som kaldte planeten Nabu.
Den fik to navne af grækerne: Apollon som morgenstjerne og Hermes som
aftenstjerne. De græske astronomer vidste imidlertid godt, at de to
navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit indså endog, at Merkur
og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden. I oldtidens Kina, var
Merkur kendt som Ch’en-Hsing, Timestjernen. Den blev forbundet med
retningen nord og vandets faser i Wu Xing. Hindu mytologi brugte navnet
Budha for Merkur, og denne gud mentes at bestemme over onsdagen. Guden
Odin i nordisk mytologi blev forbundet med planeten Merkur og onsdagen.
Maya civilisationen kan have repræsenteret Merkur som en ugle (eller
muligvis fire ugler; to for morgenen og to for aftenen), der fungerede
som budbringer til underverdenen.
Merkur iagttagelser
Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort
før solopgang eller kort efter solnedgang. Den er da ofte synlig gennem
en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte
øje. I Danmark er Merkur yderst vanskelig at observere. Den er tydeligst
når den har den største østlige eller største vestlige elongation, det
vil sige størte afstand til Solen. Men det kræver meget klart vejr, da
Merkur aldrig er over horisonten, når nattehimlen endelig er rigtig mørk.
Merkur er klarest lige før og efter den er fuld. Selv om planeten er
længere væk i disse situationer, så opvejer det større belyste areal
mere end rigeligt den større afstand. Det omvendte gør sig gældende for
Venus, der er klarest, når den ses som et tyndt segl, fordi den da er
meget tættere på Jorden end lige før den er fuld.
De første kikkert-observationer af Merkur blev udført af Galilei tidligt
i 1600-tallet. Selvom han observerede faser, når han kiggede på Venus,
var hans teleskop ikke stærkt nok til at se Merkurs faser. I 1631 lavede
Pierre Gassendi de første observationer af en planetpassage forbi Solen,
da han så en merkurpassage forudsagt af Johannes Kepler. I 1639 brugte
Giovanni Zupi et teleskop til at opdage, at Merkur havde faser ligesom
Venus og Månen. Denne observation demonstrerede på afgørende vis, at
Merkur kredsede om Solen, en støtte for det Kopernikanske verdensbillede.
Merkur har været besøgt af to amerikanske rumsonder. Mariner 10
passerede Merkur tre gange i 1974 og 1975. MESSENGER, akronym for
MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet
spiller på, at det engelske ord messenger betyder budbringer, og at
Merkur var gudernes sendebud), er en rumsonde, opsendt af NASA i 2004,
med det formål at udforske Merkur. Sonden gik i kredsløb om planeten i
marts 2011 og skal studere overfladen og det svage magnetfelt i mange
år. Da Mariner 10 fløj forbi Merkur, tog man kun billeder af den ene
side (dagsiden). Med Messenger får man et atlas over hele planeten.
Merkurs bane
Merkurs bane er stærkt excentrisk; ved perihelium er den kun 46
millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved aphelium.
Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig meget langsomt, rundt om
Solen. Astronomerne i det 19. århundrede lavede omhyggelige
observationer af Merkurs baneparametre, men kunne ikke ud fra Newtons
mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og
de beregnede værdier var små, men de gav alligevel forskerne alvorlig
hovedpine i flere årtier. Mange mente, at det var en anden planet (som
de kaldte Vulcan), som måske fandtes i nærheden af Merkur, der
forårsagede uoverensstemmelsen. Sandheden viste sig at være langt mere
dramatisk: Einsteins generelle relativitetsteori! Dens korrekte
forudsigelser af Merkurs banebevægelse var en vigtig faktor i den
tidlige accept af relativitetsteorien.
Merkurs rotationstid
Indtil 1962 troede man, at ”dagen” (rotationstiden) på Merkur var lige
så lang som ”året” (omløbstiden), noget som ville indebære, at den samme
side altid vendte mod Solen, ligesom Månen gør til Jorden. Dette blev
modbevist i 1965 ved hjælp af såkaldte doppler-radar-observationer. Vi
ved nu, at Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år. Dette,
sammen med merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre
effekter for en observatør, der stod på Merkurs overflade. Ved nogle
breddegrader ville man se Solen stå op og sagte blive større og større,
mens den nærmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, gå i modsat
retning en kort stund for så at lave et nyt stop. Til slut ville den
krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens
ville stjernerne bevæge sig tre gange så hurtigt over himlen som Solen.
Observatører andre steder på Merkur ville se andre, men tilsvarende
mærkværdige bevægelser.
Temperatur og struktur
Temperaturvariationerne på Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De
svinger mellem minus 170 °C om natten og plus 450 °C om dagen. Utroligt
nok har radarobservationer af Merkurs nordpol påvist spor af vand-is i
de beskyttende skygger i enkelte kratere. Merkur har et svagt
magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1 % af Jordens.
Merkur minder på mange måder om Månen: Dens overflade er fuld af kratere
og er ældgammel. Merkurs overflade er mere uensartet end både Mars og
Månen, der begge har en lignende geologi med sletter og bjerge. På den
anden side er Merkurs massefylde meget større. Merkur er den næstmest
kompakte af de store legemer i Solsystemet kun overgået af jorden.
Der er ingen årstider på Merkur, da dens akse kun er på 0,1 grad fra at
stå vinkelret på baneplanet. Merkur har faktisk en atmosfære. Den er
meget tynd og består af atomer, som af solvinden er revet løs fra
overfladen. Fordi Merkur er så varm, bevæger disse atomer sig hurtigt ud
i rummet. Til forskel fra den stabile atmosfære på Jorden og på Venus,
bliver Merkurs atmosfære stadig fornyet. Under sin anden forbiflyvning
af planeten 6. oktober 2006, opdagede Messenger, at Merkurs magnetfelt
kan være meget hullet. Rumfartøjet mødte magnetiske tornadoer - snoede
bundter af magnetiske felter, der forbinder planetens magnetfelt med det
omgivende rum
Astrologisk
På samme måde som Merkur astronomisk er lille, hurtig og omskiftelig,
rummer den mange forskellige facetter astrologisk. Hovedlinien er
kommunikation, kontakt og bevægelighed.
Merkur er knyttet til vores hjerneaktivitet, vores evne til at tænke og
til at formulere de tanker, vi har, i sprog. Vores intellekt, forstand
og evne til logiske ræsonnementer. Det er logik på et konkret praktisk
niveau, ikke de højere abstraktioner (Uranus) eller visioner
(Neptun/Jupiter). Viden om alt mellem himmel og jord, forskellige
begreber, men ikke eftertænksomhed eller uddybende research. En stærk
Merkur giver sprogligt øre, evne for talbehandling og systematisering,
evne til at forstå mentalt, god objektivitet og sans for facts.
Vores evne til indlæring, at suge viden til os, hvordan vi opfatter og
tænker beskrives af Merkurs position i tegn, hus og dens aspekter. Den
er studierelateret og vigtig i alle former for afhandlinger, skriverier,
alle områder hvor vi sætter ord og begreber på ting. Samtidig er Merkur
nysgerrig, videbegærlig: Hvad er mon det? Hvad skal den mon bruges til?
Hvorfor dit og hvorfor dat! En udpræget spørgejørgen med interesse for
alt vidensmæssigt, der sker omkring den, og den er frisk til at suge
viden og informationer til sig.
Bevægeligheden
Merkur er hurtig, kvik både i tanke og handling, den bevæger sig meget
omkring i nabolaget, er knyttet til transport over korte afstande,
trafik, rejseaktivitet, og rent fysisk er den knyttet til motorikken i
kroppen, især finmotorikken. Vores "bevægeapparat" kan beskrives via
Merkur. Mentalt er den også bevægelig, god til at skifte standpunkt, at
se en sags mange facetter uden at involvere sig følelsesmæssigt, den
forholder sig kun mentalt, sagligt til tingene. Det betyder også, at
Merkur er alsidig, at den kan håndtere mange forskellige situationer og
viden (multitaske), ofte på en gang.
Med finmotorikken har vi håndelaget, Merkur er knyttet til hænderne, og
de er godt skruet på, den kan mange forskellige ting, sy, brodere,
skrive, tegne, spille, alt der kræver hændernes koordination med
hjernen. Og da den er lærenem, fanger den hurtigt pointen i et system, i
en handling eller i et ræsonnement. En rigtig dygtig håndværker har ofte
en velplaceret Merkur, men der skal noget til, der også giver styrke,
for Merkur leverer kun smidigheden og fingernemheden.
Tilbage til bevægeligheden, for Merkur bevæger sig meget frem og
tilbage, springer gerne og tilpasser sig hurtigt. Med fokus på
kommunikation er Merkur også medspiller i alle former for møder,
forhandlinger, formidling og diskussioner. Den viser vores
talefærdigheder og er ofte knyttet til skuespillere, journalister,
forfattere, chauffører og postbude. Især sidstnævnte, der både har
bevægeligheden, nabolaget og viderebringelse af viden, kommunikation og
kontakt. Den er også knyttet til vores søskende.
På den negative side er Merkur ustabil, omflakkende med et konstant
behov for afveksling, der giver uro, nervøsitet, rastløshed og manglende
evne til at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen endsige sidde
stille på en stol. Den er altid i bevægelse, på vej, men det er ikke
starten eller endestationen, man ser, det er selve bevægelsen herfra og
dertil.
Merkur kan være utroværdig, en vendekåbe, løber med en halv vind,
sladrer og sætter sig ikke ordentligt ind i tingene. Den er også
løgneren og tyven, men med gode talegaver og bortforklaringer jvnf.
mytologien om Hermes.
Med kommunikationen er Merkur knyttet til alle de medier, der fremmer
kommunikation, telefoner, internet osv. og er ofte frontfigur, når det
gælder ny teknologi, der kan bruges til det formål. Post, presse,
dokumenter, papirer og deres lige i den elektroniske verden er
Merkurrelateret.
Fysisk er Merkur knyttet til bevægeapparatet, arme, ben, mimik, lunger,
nervesystemet og tarmene. Til materialer som kviksølv og papir. Ja, den
har mange sider, mange flere end vi får plads til her.
