Astrologi på I.C. Instituttet

Uranus

Astronomisk og astrologisk
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet, der blev opdaget i historisk tid. William Herschel opdagede d. 13. marts 1781 en tåget klat, som han først troede var en fjern komet. I slutningen af 1781 konkluderede han, at himmellegemet bevægede sig i en planetbane. Uranus er en gasplanet og er, målt på diameteren, solsystemets tredjestørste planet efter Jupiter og Saturn. Uranus er opkaldt efter Jupiters morfar og Saturns far Uranos.

Uranus’ middelafstand til Solen er 19,19 gange så stor som Jordens, det er dobbelt så langt som Saturn. Det tager sollyset 2,65 timer at nå Uranus. Uranus ligger ned i forhold til de andre planeter, med en hældning på 97,9°. Det tyder på, at Uranus har været ramt af en massiv planet efter dannelsen. Yderligere er magnetfeltets akse 59° forskudt for rotationsaksen og skærer ikke centrum.

Ringe
Uranus har et ringsystem på samme måde, som Saturn har det, omend Uranus’ ringe langt fra er så imponerende.

Ringene om Uranus blev opdaget ved et tilfælde, da man i 1977 observerede Uranus passere forbi foran en stjerne - sådanne observationer kan fortælle om planetens størrelse og noget om atmosfæreforholdene - og registrerede ti »ekstra« formørkelser; fem før og fem efter selve Uranus’ passage. Man konkluderede, at Uranus har fem ringe og beregnede sig til, at den yderste ring er knap 100 km bred, mens de øvrige 4 er ca. 10 km brede.

Sidenhen har man fundet ud af, at Uranus har 11 ringe i sit ækvatorplan. De 9 ringe er meget smalle (1-12 km), mens den yderste er lidt bredere (20-100 km), og den inderste, 1986U2R, er 2500 km bred og meget diffus. Ringene, der er meget lyssvage, består formodentlig af opbrudte asteroider.

Måner
Pr. 2005 kender man 27 måner i kredsløb om Uranus. De kan groft opdeles i de fem, der blev opdaget inden rumfartens tidsalder, som samtidig er de fem største. Herefter har man ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, samt observationer fra jord-baserede observatorier opdaget yderligere 22 måner.

De største af månerne, Titania, Oberon, Ariel, Umbriel og Miranda, er ismåner, der må være dannet samtidig med Uranus, mens flere af de andre måner formodentlig er indfangede asteroider eller kometer, der stammer fra Kuiperbæltet.

Den blå gasplanet
Uranus er som nævnt en gasplanet uden fast overflade. Temperaturen ved toppen af skydækket (ved 1 atm tryk) er -197 °C. Planeten har en lille kerne af metal og silikater, mens den omgivende kappe består af vand, ammoniak, methan, helium og hydrogen. Forholdet mellem helium og hydrogen i Uranus’ atmosfære ligner Solens, hvilket er et tegn på, at Uranus i modsætning til Jupiter ikke indeholder metallisk hydrogen i sit indre.

Uranus’ blå-grønne farve skyldes atmosfærisk methan, der absorberer rødt lys og reflekterer blåt lys.

Først da NASA’s Voyager 2 rumsonde fløj forbi Uranus i 1986, fik vi nærbilleder af planeten. Uranus er overraskende kedelig, da der ikke er nogen synlige skysystemer i dens atmosfære. Billeder optaget af rumteleskopet Hubble i infrarødt lys viser imidlertid, at der findes skybånd og varme aktive områder i atmosfæren.

Andre egenskaber
Uranus’ hældning på 97,86° betyder, at dens rotationsakse nærmest ligger helt ned i ekliptika, og at planeten faktisk har retrograd (baglæns) rotation. Dette skyldes formodentlig en kollision med en anden planet tidligt i Solsystemets historie. Uranus’ magnetfelt, der hælder 59° i forhold til rotationsaksen, er også helt usædvanligt.

Uranus har en omløbstid på 83,7474 år og en rotation om sig selv på godt 17 timer. Selv om den faktisk er synlig med det blotte øje ved særligt gunstige vejrforhold, er den aldrig blevet genkendt som planet, da den er meget langsom og meget svag i lysstyrke, man har simpelthen taget den for at være en fixstjerne, indtil Herschel ved hjælp af teleskop opdagede dens karakter af planet. Det var den første planet, der blev opdaget med teleskopet.

Nogle astronomer laver to kategorier med gasplaneter, en med Jupiter og Saturn, og en ekstra kategori med Uranus og Neptun, som betragtes som isgiganter. Selv om Uranus´ atmosfære minder meget om Jupiter og Saturns, rummer den så meget is (dannet af vand, ammoniak og metan), at den har den koldeste atmosfære i Solsystemet (-224C). Vindhastigheder på Uranus ligger omkring 900 km/t.

Mytologi
Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen. Han var Gaias første søn og samtidig hendes mand. Sammen fik de 12 gudebørn, titanerne, foruden kykloperne og de hundredarmede. De to sidste søskendeflokke spærrede Uranus inde i Tartaros. Titanerne skræmte ham, og derfor blev de skjult dybt inde i Gaias indre. Titanerne var oprørske. De ville ikke leve under deres faders styre og var ikke tilfredse med at være lukket inde i jorden, langt fra lyset.

Anført af den yngste søn Kronos (Saturn) gjorde titanerne oprør mod Uranus. De allierede sig med kykloperne, der var dygtige smede og fik dem til at smede en segl. Titanerne lagde sig i baghold og overmandede faderen. Kronos kastrerede faderen med kyklopernes segl og smed det afhuggede lem i havet.

Af blodet, der dryppede på jorden opstod erinyerne (skæbnegudinderne), og af skummet, der kom, da lemmet ramte havet, opstod den “skumfødte” Afrodite, gudinde for den fysiske kærlighed. De detroniserede Uranos, der trak sig tilbage til sin himmelhvælving. Han spåede inden da, at det, som var overgået ham, også ville overgå Kronos, når han kom til magten.

Astrologisk Ligesom selve planeten Uranus har en helt anderledes vinkel og drejer om sig selv i ganske modsat retning end de andre planeter, står den symbolsk for alt der er anderledes, originalt, overraskende og fornyende, og den står for trangen til at gå mod strømmen, være på tværs, en rigtig "Rasmus modsat". Uranusmennesker trives med at være anderledes, vil faktisk slet ikke sammenlignes eller sættes i bås med andre, de er helt unikke, særlige, særprægede, noget for sig selv. Så individualitet tæller rigtig meget og hellere være en skør kule, festoriginal, end falde indenfor normens rammer.

Rammer fører hen til et andet Uranus­tema - frihed. Det er meget essentielt at have sin fulde frihed og selvbestemmelse med Uranus, man ønsker at være uafhængig, at kunne gå sin egen vej og selv bestemme over sit liv. Snærende bånd, faste vaner eller forventninger fra andres side, kvitteres med oprør, at gå stik modsat, at lave ballade, og man er ikke bange for at overskride grænser egne såvel som andres, og specielt normer og samfundsdikterede regler er noget, man sætter en ære i at ændre, neglichere og blæse på. Faktisk nyder Uranustyper at lave rav i den, at chokere, og opføre sig helt uventet.

Uranus er den, der kommer ind med helt uventede reaktioner, det pludselige, impulsive, spontane og ukonventionelle. Helt konkret har vi Uranus inde over ved lyn, eksplosioner, jordskælv, brud, revner, sprængninger og andre rystelser. Mennesker imellem er den på tapetet, når der er oprør, revolution, strejker. Den er aktuel, når det drejer sig om oplevelser, der er blitzagtige, som lyn fra en klar himmel, som river tæppet væk under os, ved skilsmisser, adskillelser, frigørelser.

Uranus er reformerende, nogle gange søger den ændringer blot for trangen til at ændre mere end indholdet. Men den er med ved de ægte store skift også. Den har en stædig, kontrær side, rundetårn er firkantet ligemeget hvor mange beviser på det modsatte, man kan fremføre. Den er påståelig, ubøjelig og egentlig nem at manipulere med, man skal bare tage det modsatte synspunkt, eller i børneopdragelsen sige: du må ikke.... hvorefter Uranusbarnet straks gør det.

Georg Gearløs
Uranus er en mental planet, en højere oktav af Merkur, det er opfinderen, den ekcentriske videnskabsmand, den har flair for maskiner, teknik, elektronik, mekanik, it. Uranusmennesker er ofte forud for deres tid, gode abstrakte tænkere, med et objektivt, køligt og distanceret forhold til emnet, nogle gange nærmest uengageret andre gange intenst engageret, mest i "raptusser" altså i små intense ryk. Uranus er iderig, opfindsom, morderne, avanceret, springende i sin tankegang, intuitiv og meget hurtig. Når resultatet før andre. Uranusmennesker er gode til at vende tingene på hovedet og se det fra den diametralt modsatte side, vende 180 grader rundt i et splitsekund. Vi finder Uranus´ signatur i rumfart, luftfart, astrologi, astronomi, det alternative, indenfor tv og edb. Den er også på banen, når noget er bizart, ekstremt, avantgarde, kontroversielt, den er såvel gal som genial og nogle gange samtidigt. Når vi finder noget mærkeligt, abnormt eller så specielt, at det falder uden for de rammer, vi ellers putter ting ind i.

Uranus er også frisindet, den er åben for alt nyt og den er humanist, men den involverer sig ikke følelsesmæssigt, det er tankerne, ideerne, ideologierne, der tæller. Den kan være klarsynet og give "ahaoplevelser", pludselig er der hul igennem til nye indsigter. Tankesystemer tiltaler den, teorier, overbygninger og også luftkasteller og vidtløftig fantasteri. Den går ind og ryster os til nytænkning og giver os nye perspektiver.

Stress
Al den forandring, uro, splittelse og mentale aktivitet kan give andre Uranussymptomer: stress, overbelastning af nervesystemet, kramper, spasmer som f.eks. i epilepsi. Uranus kører ofte på højtryk og finder ingen ro, den farer rastløs af sted efter nye oplevelser. Fysisk er den knyttet til nervesystemet, måske synapserne og til benene, læggene, som holder os oppe og giver os bevægelighed og overblik, kan selv stå, kan selv gå. Ja trodsalderen er også et Uranusfænomen, ligegyldigt i hvilken alder, det forekommer. Den er jo også et tegn på behovet for frihed og selvstændighed og for muligheden for at gå sine egne veje.


Tilbage