Astrologi på I.C. Instituttet

Mars

Astronomisk og astrologisk
Mars er den fjerde planet i Solsystemet, talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Mars kaldes også den røde planet på grund af sin karakteristiske farve, så du finder den let på nattehimlen. Mars er opkaldt efter den romerske krigsgud (græsk Ares).

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et ”mars-døgn”, der er godt 39½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året, den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Fordi Mars’ omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, når det er henholdsvis vinter og sommer på de respektive halvkugler.

Når den er længst væk fra Jorden, er den over syv gange så langt væk, som når den er tættest på. Nogle gange er den i en måneds tid svær at se på grund af Solens lys. De bedste tider til at observere Mars i kommer med 15-17 års intervaller og er altid mellem sidst i juli og sidst i september. Der kan man se en rigdom af detaljer fra dens overflade med et teleskop, specielt iskapperne ved polerne. Når Mars nærmer sig oppositionen til Solen begynder dens retrograde periode, denne varer omkring 72 dage, og Mars når sin største lysstyrke midt i denne periode.

Marsoverfladen
Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter, der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratere fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud, når man observerer dem fra Jorden, så tidligere mente man, at de lysere, lave sletter var ”kontinenter” mellem det mørkere højland, som man mente var ”have”.

Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 26,4 kilometer, har rekorden som Solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på Solsystemets største bjergkløft, som er 4.000 kilometer lang og 7 kilometer dyb:

Atmosfære
Mars har en ganske tynd atmosfære. Det meste, 95%, af marsatmosfæren består af kuldioxid (CO2), og modsat Jordens atmosfære beskytter den marsianske atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys. På grund af den større afstand til Solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af, hvad den er i Jordens afstand, og dertil er den tynde marsatmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit -60 grader Celsius, med udsving mellem -140 og +25 grader.

Det meste af det vand, der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som ”rim”, blandet op med frossen kuldioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner indimellem store højtliggende cirrusskyer. Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses her fra Jorden ved, at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

Marsiske måner
Mars har månerne Phobos og Deimos – navnene er græsk for skræk og rædsel – som begge blev opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, kartoffelformede stenblokke; afhængig af hvilken led de måles på, er Phobos’ udstrækning mellem 19 og 27 kilometer, mens Deimos måler 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter, som er blevet indfanget af Mars’ tyngdefelt.

På grund af tidevandskræfter har begge måner bunden rotation og vender derfor altid den samme side mod Mars. Phobos’ bane er så lav, at den fuldfører et omløb hurtigere, end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars står Phobos op i vest og går ned i øst. Deimos står i lighed med Jordens måne op i øst og går ned i vest. Begge måner "spiralerer" ind mod Mars og vil med tiden kollidere med Mars.

Liv på Mars?
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af ”marsboere” eller ”små grønne marsmænd”, men med den viden man nu har, er det tvivlsomt, om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så ”våd”, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning, end den har i dag — og i så fald er det tænkeligt, at Mars dengang har haft livsformer.

I 1880’erne mente man at have observeret nogle ”linjer” på kryds og tværs hen over marsoverfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler og ”nogen”, måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler.

Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart, at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede, hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på marsoverfladen, gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende - langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation, man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.

Rummissioner til Mars
Jorden og Mars kan kaldes hinandens ”nabo-planeter”, og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner, end Jordens ”nabo til den anden side”; Venus.

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960’erne med sonder, der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra ”nært” hold. I 1970’erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på marsoverfladen. Siden 1990’erne er en række fartøjer fra USA og ét fra den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars.

Den astrologiske Mars Mars - krigsguden - er den planet, der symboliserer vores overlevelseskraft, kampkraft, -gejst og dristighed. Mars er meget fysisk og konkret. Hvor stærke er vi? Hvor megen energi har vi til rådighed? Hvor god er vores gennemslagskraft? Om du er en stor slagsbror eller en lille bangebuks er afspejlet i din Marsposition, din muskelstyrke og dit vovemod. Vores aggressioner, vrede, selvhævdelse, altså vores mere dyriske, instinktive drifter er et Marsanliggende. Mars er ikke sart, ting lugter, støjer og gør i det hele taget opmærksom på sig selv, hvor Mars er involveret.

Mars er rå, driftig, dristig, virksom, energisk og på banen, når vi løber en risiko, når noget er farligt, eller når der opstår konkurrencer, den elsker at kappes, slås og vise, hvad den dur til, den er præstationsorienteret. Den er også knyttet til vores motorik, grovmotorikken, så den kan slå en proper næve. Der er ingen finpolerede manerer her. Her er livet ikke slebet til og tilpasset samfundsnormerne.

Mars er altid oppe på mærkerne, igang, på vej mod et mål, stiller sig ikke tilfreds, der skal "action" til konstant. Den er effektiv, når den fungerer godt. Den er udfarende, erobrende og impulsiv/spontan. Det er pioneren eller håndværkeren med det gode håndelag og den fysiske styrke også til hårdt arbejde. Kropsligt er den specifikt knyttet til hovedet, til øjne og til muskler.

Mars er knyttet til maskulinitet, den er Manden med stort M, her er testosteronet i kog og viser, hvor maskulin man er i sit udtryk, hvad enten man er mand eller kvinde, og for kvinder viser den den indre (ideal)mand, den indre partner (animus), hvad du reagerer på hos en mand. For manden hans selvfølelse og identitet som mand.

Vores ego ses i Mars, dermed også egenskaber som egoisme, det lille stædige, uregerlige barn, den hensynsløse, som kun kører efter sit eget hoved og sine egne behov. Den er meget fokuseret på her og nu, og hvad har JEG brug for. Når den er rigtig negativ, er den brutal, voldelig, stridbar og helt uden tålmodighed. Den er et energibundt med grove metoder. Men positivt set er Mars jo også den, der giver os modet og handletrangen til at få vores liv derhen, hvor vi gerne vil have det, den er vores vilje, vores gå-på-mod, enthusiasme og evne til at tage initiativer og begynde forfra, når det er nødvendigt, Mars piver ikke, den smøger ærmerne op og går igang.

Sex er et af hovedtemaerne hos den virile Mars, det er kødets lyst, drifterne, begæret, lidenskaberne og forplantningen, der er i front. Der er ikke så mange fine nuancer, men en stærk medrivende drift, som vælter alt omkuld. Også her er den erobreren, på jagt efter et eftertragtet "bytte".

Mars er primitiv, men også på den positive måde, enkel, uforstilt, den er også jægeren, den er selvforsynende, selvstændig og arbejder bedst alene eller i en form for konkurrencesituation, hvor den yder sit ypperste. Erhvervsmæssigt kræver den også aktivitet i sin job, er gerne selvstændig, men helst ikke med ansatte, den skal sørge for, den vil selv og kan selv, men samarbejde er ikke lige dens kop te. Håndværksopgaver er oplagt, militær, politi, job, der er knyttet til våben, også slagter eller kirurg er Marsjob. Ild og metal er også Marsingredienser, specielt jern, så arbejde indenfor jernindustrien, pladeværksteder, fyrbøder eller brandmand er blandt mulighederne. Vigtigst er under alle omstændigheder, at man har mulighed for at råde selv, bruge sin styrke og evne til at handle her og nu.

Mars er akut, heftig og intens. Den lægger megen energi i sine projekter, som den altid har et kørende af, men de skal være kortsigtede, vise håndgribelige resultater og virkelig flytte noget, det er ikke en tørvetriller, vi møder her, men en entrepenørtype.


Tilbage