Astrologi på I.C. Instituttet

Jupiter

Astronomisk og astrologisk
Jupiter er Solsystemets største planet. Den er hele 12 gange større end Jorden og har ikke mindre en 65 kendte måner.

Jupiter er den femte planet fra Solen. Den er større end alle de andre planeter tilsammen - både hvad angår masse og rumfang. Planetens diameter er knapt 143.000 km ved ækvator, og den vejer 318 gange så meget som Jorden. Det er en gas-gigant med masse på en tusindedel af Solens, men to og en halv gange massen af alle de andre planeter i vores Solsystem tilsammen. Set fra Jorden er Jupiter det tredjeklareste objekt på nattehimlen efter Månen og Venus (Mars kan i korte perioder matche Jupiters lysstyrke på visse punkter i sin bane). Selvom planeten er meget stor og tung, består den dog hovedsageligt af det letteste grundstof brint (89,8%) og det næstletteste, helium (10,2%) samt spor af andre stoffer. I planetens indre er trykket så stort, at den flygtige brintgas presses sammen og får egenskaber som et flydende metal.

Atmosfære og hvirvler
Jupiter har den største atmosfære af planeterne i Solsystemet, den spænder over 5000 km i højden. Da Jupiter ingen overflade har, anses grundlaget for dens atmosfære normalt for at være det punkt, hvor det atmosfæriske tryk er lig med 10 bar, eller ti gange lufttrykket på Jorden.

Jupiters atmosfære er kendetegnet ved markante skybånd, der kan ses i selv de mindste stjernekikkerter. I skybåndene ses hvirvelstorme, der kan overleve i årevis. Den meget store hvirvelstorm “den store røde plet” har været observeret i flere hundrede år, den vides at have eksisteret mindst siden det 17. århundrede, hvor den først blev set i teleskop.

Storme som denne er almindelige i den turbulente atmosfære af gas-giganter. Jupiter har også hvide ovaler og brune ovaler, som er mindre unavngivne storme. Hvide ovaler består af relativt kølige skyer i den øvre atmosfære. Brune ovaler er varmere og beliggende inden for “det normal skylag”. Sådanne storme kan vare så lidt som et par timer eller strække over århundreder. De orange og brune farve i Jupiters skyer er forårsaget af fremvældende partikler, der skifter farve, når de udsættes for ultraviolet lys fra Solen. I 2000 fusionerede flere mindre, hvide, ovale storme til en enkelt større. Disse tre mindre hvide ovaler blev første gang observeret i 1938. Det fusionerede har fået øgenavnet "Red Spot Junior", den er siden steget i intensitet og skiftede farve fra hvid til rød.

Skylaget er kun omkring 50 km dybt og består af mindst to dæk af skyer: et tykt lavere dæk og en tynd klarere region. Der kan også være et tyndt lag af vandmættede skyer, som danner lyn. Disse elektriske udladninger kan være op til tusind gange så kraftfulde som lyn på Jorden.

Måner
Jupiter er den planet i Solsystemet, der har flest måner. Jupiter har 65 kendte måner. Den har fire store, som alle er opdaget af Gallileo Gallilei i 1610: Europa, Io, Callistro og Ganymedes.

Man mener, at der måske ligger et hav under Europa’s frosne overflade. Io er det mest vulkanske objekt i hele solsystemet og har hundredevis af aktive vulkaner. Callisto er fyldt med kratere, hvor det største har en diameter på 1.500 km. Ganymedes er den største måne i solsystemet og har en diameter større end planeten Merkur. Disse måner kan alle ses i en lille kikkert.

Rotation og aksehældning
Jupiters rotation er den hurtigste af alle solsystemets planeter, en rotation om egen akse varer lidt mindre end ti timer. På grund af denne hurtige rotation, er Jupiters form fladtrykt, klumpformet, den har en lille, men synlig bule omkring ækvator, der nemt ses gennem et jordbaseret amatørteleskop. Den fladtrykte klumpform betyder, at diameteren på tværs af ækvator er længere end diameteren målt mellem dens poler. Fordi Jupiter ikke er et fast legeme, er der forskelle i dens rotation. Rotationen af Jupiters polaratmosfære er omkring 5 minutter længere end den ækvatoriale atmosfære.

Jupiters ringe aksehældning (kun 3,13°) betyder, at polerne hele tiden modtager mindre solstråling end ved ækvator. Konvektion i det indre af planeten transporterer mere energi til polerne og balancerer temperaturer på skylaget. Jupiter udstråler mere varme, end den modtager fra Solen, den mængde varme, der produceres inde i planeten, svarer til den samlede solstråling, den modtager. Denne proces resulterer i, at planeten skrumper med ca 2 cm om året. Da den blev dannet, var Jupiter meget varmere og omtrent dobbelt sin nuværende diameter. Temperaturen og trykket inde i Jupiter stiger støt mod kernen. Jupiters brede magnetfelt er 14 gange så stærkt som Jordens, hvilket gør det til det stærkeste i solsystemet.

Jupiter er blevet undersøgt flere gange af robotrumfartøjer, især af Pioneer og Voyager forbiflyvningsmissioner og senere af Galileo Orbiter. Den seneste rumsonde til at besøge Jupiter var New Horizons på vej mod Pluto i slutningen af februar 2007. Sonden brugte tyngdekraften fra Jupiter til at øge sin hastighed.

Jupiter er den eneste planet, der har et fælles tyngdepunkt med Solen, der ligger uden for Solens masse. Den gennemsnitlige afstand mellem Jupiter og Solen er 778 millioner kilometer (ca. 5,2 gange den gennemsnitlige afstand fra Jorden til Solen), og den fuldfører et omløb hvert 11,86 år. Dens bane er elliptisk. På grund af excentriciteten, varierer afstanden fra Jupiter og Solen med 75 millioner km mellem perihelium og aphelion (nærmeste og fjerneste punkter i planet).

Ringe på Jupiter
Jupiter har en svag ring bestående af tre segmenter: en indre af partikler kendt som glorie, en relativt lys hovedring og en ydre ring. Disse ringe ser ud til at være lavet af støv, snarere end is som Saturns ringe. Den store ring er sandsynligvis lavet af materiale udslynget fra satellitterne Adrastea og Metis. Der er også tegn på en stenet ring trukket langs Amaltheas bane, som kan bestå af kollisionsvragrester fra månen.

I Jupiters bane ca. 60 grader foran og ligeså bagefter er de såkaldte Trojanere, der trofast følger Jupiter på dens vandring (se illustrationen).

Astrologisk
Meget af det, der går igen i den astronomiske beskrivelse, er "meget stor", den "mest"... "flest"... "størst".. og dette er et gennemgående tema for Jupiter, den er involveret lige så snart, der er meget af noget, noget er størst, den går i meget store sko, har store armbevægelser, maler med store penselsstrøg og har hang til overdrivelser., er knyttet til mereværd, selvovervurdering, ekspansion, fremgang, udvidelse, vækst, udvikling. Vor tids velfærdsmantra er Jupiterrelateret. På den negative front giver den frås, ødselhed og fedme.

Den store lykkebringer
Jupiter er der, hvor vi finder lykke, held, succes, gunst, har en fordel, har gavn af noget, har overskud, medvind og grokraft. Jupiter giver vores humør et stort pift opad, det handler om positivitet, optimisme, opdrift, et lyst sind, jovialitet, livsglæde, begejstring og en stor livsappetit. Der, hvor Jupiter befinder sig i horoskopet, føler vi os glade og godt tilpas, ser ikke på problemsiderne, men på successerne.

Jupiter er også knyttet til værdighed, til position, den er stærk i kongelige, gejstlige, præster og guruers horoskoper, alle indflydelsesrige personer har Jupiter som ven. Jupiter er ligesom Merkur knyttet til vores tankegang, vi har fat i den, når vi studerer og omdanner viden til forstand. Jupiter viser vores holdninger, det være sig filosofiske, livsholdninger og hele vores ideverden. Den er med til at vise vores tro, den etablerede religion, vores idealer. Den har med højere uddannelse, akademisk tankegang, højere læreranstalter at gøre, den giver overblik, udsyn, vurderer, bedømmer, bruger fornuft og selvstændig tankegang, som i sidste instans kan blive til visdom.

Denne visdom skulle så gerne afspejles i samfundets forskellige instanser, Jupiter er knyttet til lov, ret og uret, jura, retsvæsenet, domfældelse, den afspejler vores moral, etik, samvittighed og ærlighed. Men den kan også blive overmoralsk, være en løftet pegefinger eller ende i den modsatte grøft en lille hvid løgn, der vokser sig stor, en tagen for let og nonchalant på reglerne, blive dumdristig og fejlvurdere, det går jo nok.....

Udlandet, udlængsel, rejser, udlændinge, er Jupiteranliggender, den har brug for plads, frihed, råderum, de store linier, perspektiv, den søger ud i naturen, en udvidelse af horisonten både mentalt og konkret fysisk.

Jupitererhverv finder vi typisk inden for lærerbranchen, hvor den videregiver sin omfangsrige viden, åndelige vejledere som f.eks. præster eller psykologer. Erhverv med tilknytning til naturen er oplagte, og som rejseleder, globetrotter, hesteavler, skuespiller eller filosof gerne med mulighed for et bohemeliv eller i hvert fald frie forhold. Jupiters metal er tin og aluminium, kropsligt er den knyttet til lårene, og leveren.


Tilbage